5G bredbånd priser

Alle Yousee og Telmore mobilabonnementer i den høje prisklasse er fremadrettet inkluderet 5G

Hvad er 5G?

Den sidste generation af mobilnetværk hedder 5G. Det er en klar videreudvikling af den teknologi, der ligger bag den trådløse mobilkommunikation, vi kender i dag. 5G-netværket er meget hurtigt, har en kort responstid og en bedre kapacitet, hvilket er grunden til, at det åbner for helt nye muligheder rent teknologisk.

Hvad er forskellen på generationerne af netværk?

Der har været flere teknologiske generationer før 5G. For at vise forskellen, kan man tænke på 2G som en gade, der er ensrettet, 3G som en god landevej, hvor der kan komme fart på og 4G som en flersporet motorvej. 5G er også en flersporet motorvej, den vil bare få mange flere vejbaner end 4G, som vil give mulighed for rigtig høj hastighed. De mange spor og den følgende høje hastighed vil betyde, at det er muligt at sende store mængder data på kort tid.

Hastigheden stiger drastisk

Den måleenhed man benytter til mobilnettet er megabit per sekund (Mbit/s). Det fortæller, hvor stor en mængde data, det er muligt at sende og modtage per sekund. 3G netværket har en hastighed mellem 6 og 20 Mbits/s. 4G har en hastighed mellem 10 og 54 Mbit/s. Der er en forventning om, at 5G vil komme over 1000 til 2000 Mbit/s i fremtiden, hvis forholdene er optimale. Det vil sige, at man så kan downloade en bluerayfilm på kun 20 til 40 sekunder. Det er dog ikke lige nu den hastighed kommer på tale. Her de kommende år forventes en hastighed hen mod 500 Mbits/s, de steder hvor 5G rulles ud.

Kortere responstid

Responstiden er den tid der går fra du sender en anmodning afsted – for eksempel trykker på et link, liker et billede på facebook – til du får ”svar”, kommer ind på hjemmesiden, facebook viser dit like mm. Det kaldes også ping eller svartid. Det har især stor betydning for dem, der gamer online, at responstiden er kort. Med 5G vil spilmulighederne forbedres meget.

Kapaciteten forbedres

Båndbredden dækker over den kapacitet netværket har – hvor mange data, der kan afsendes samtidigt. Har man kun 2G-netværk og 3G-netværk dannes der propper, hvis for meget data sendes afsted på en gang. Man kan se en tragt for sig. Der kan kun komme en begrænset mængde ud. 4G udvider tragtens åbning meget, men 5G vil nærmest skabe helt fri passage. Dataforbruget stiger hele tiden og 5G vil være en velkommen teknologisk udvikling, der kan sikre alle en god internetoplevelse.

Er der tale om en 5G revolution?

5G-netværket er helt sikkert en meget spændende videreudvikling af de mobilnetværk vi har haft til rådighed indtil nu. Det er dog stadig svært at sige, hvilken betydning 5G får for de private danske forbrugere. I Danmark er vi allerede privilegerede, hvad mobilnetværk angår. Langt de fleste kan sende beskeder, foretage opkald samt surfe på internettet uden de store problemer. Om 5G ligefrem kan kaldes en revolution må tiden vise. Netværket vil afgjort kunne spille en stor rolle inden for områder, hvor det er hastighed og stabilitet, der er af afgørende betydning. I den nære fremtid kan man for eksempel forestille sig et sundhedsvæsen, der kan operere via fjernstyring over mobilnettet og en industri, der kan omstille produktionen på rekordtid via en trådløs 5G forbindelse. 5G-netværket kan bestemt få revolutionerende betydning for vores samfund med tiden.

Kan erstatte fiber og bredbånd

Fordi mobilnetværkets transmissionshastigheder bliver drastisk forbedret med 5G, vil det nye netværk måske også kunne erstatte det traditionelle bredbånd, fibernet og ADSL mm. På sigt vil det være en billigere løsning at få en fælles antenne med 5G sat op i et område end at føre kabler til fibernet ind til alle huse.

Er 5G sundhedsskadeligt?

Der ingen grund til bekymring i forbindelse med 5G. Sundhedsstyrelsen vurderer ikke, at der er nogen sundhedsrisiko i forbindelse med brugen af 5G-netværket.